Velkommen til min blog. Her vil jeg vise lidt om dette og hint. Kom forbi en gang imellem og se hvad der sker i mit kreative univers. Du er også velkommen til at blive fast læser, det vil glæde mig.
Broderiet er fra Emblibrary.com

torsdag den 24. maj 2012

Fede kurser online.

Craftsy.com, udbyder nogle rigtig gode og inspirerende kurser online. Her er et par af mine projekter:
Opskriften er på engelsk, og kan findes under workshop på Craftsy.com
Det blev til en kjole til Lærkemusen, men opskriften er på en top. Jeg forstod ikke helt opskriften, så jeg ændrede den henadvejen. Resultatet blev godt modtaget hos min søde datter.  Den er hæklet i Drops Cotton Light, på hæklenål 4,  og 4,5 fra Clover, som jeg syntes er meget lækre at hækle med, og jeg fik ikke løkker i garnet.






Denne halsvarmer i Entrelac Knitting er hurtig strikket. Kurset er Entrelac Knitting på Craftsy.com og er et videokursus der er meget nemt at følge. Garnet er Drops Nepal og jeg har brugt 2 nøgler af off-white og grålilla. Den er efterfølgende blevet blogget en lille smule under et fugtigt viskestykke natten over. Garnet er rigtig lækker til strik. Har hæklet i det også, men resultatet er bedre strikket. Gwen Bortner, som er instruktør på videokurset er rigtig god.





søndag den 18. marts 2012

Er lige blevet færdig med denne "top down cardigan".


Kender I Craftsy.com?
Jeg har købt et online-strikkekursus med 
evighedsadgang.
Resultatet blev denne bolero, strikket med 
en uldblanding jeg købte sidste år i Kvickly.
Dejligt det blev brugt og blusen blev
god. Jeg er meget overrasket over den gode
pasform, men den er også strikket efter
mine egne mål. Ydermere skal der ikke 
sys sømme sammen, og det giver et flot
finish at der ikke er nogle sømme.
Er i gang med næste projekt a la 
samme ide, men denne gang med 
Drops Delight i dobbelt garn.

Lærkes fødselsdagsgave.


Var en tur i Sommerfuglen i forrige uge med 
Julia og Lærke, og vi faldt pladask for denne
søde trøje i vendestrik, og den måtte jeg bare 
strikke til Lærke. Så det bliver hendes fødsels-
dagsgave. Kan da også lige nå at få den strikket
færdig, men da også kun fordi hendes fødselsdags-
fest måtte aflyses, da hun blev invaderet med skold-
kopper.
Trøjen er strikket i Debbie Bliss garn BabyCashMerino, 
et meget lækkert garn, specielt til børn.

Hip hip hurra, i dag er det Lærkes 1 års fødselsdag - men sikke en.


Her er Lærkemusen for et år siden, og 
i dag ligger hun med skoldkopper det 
lille pus. Hele kroppen er bombarderet
med små røde knopper. Det er underlig
som det er forskelligt fra det ene barn
til det andet. Jeg har aldrig set så mange
skoldkopper. Stakkels lille mus.
Dejligt at der trods alt er et lille 
smil bag sutten.
Tillykke Lærke, vi glæder os til
næste weekend, så kan vi fejre dig.

tirsdag den 28. februar 2012

Hvornår mon katten får tøj på?


Mie kan godt li katte, men hun syntes den trænger til tøj -
men det er desværre et ufo-projekt. Uf - alt for mange ufoer.
Måske jeg skulle gå i resteskuffen?

Hey - se lige mig hvor jeg hygger med morfar.


Lærkepigen er snart 1 år - hvor tiden dog går.
Hun har sin varme vest på, som jeg fik strikket til hende på
en weekend. Den var superhurtig på tykke pinde.
Skønt når strikketøjet bliver modtaget med glæde.

Dominostrik.


Endelig, så fik jeg styr på den strikketeknik.
Har købt en video som jeg downloadede fra Interwave med Vivian Høxbro.
En skøn lærerig video, som er indtalt på engelsk og 
udgivet i januar 2012, og ud fra den fik jeg lært denne sjove teknik. 
Har muligvis haft problemer med at lære teknikken
 fordi jeg er venstrehåndet - hvem ved...